Dansk    English

Villa Lavande

- et feriehus i Provence

 

Villa Lavande

 

Vores 170 kvm fredfyldte og smukt beliggende, velholdte provencalske feriebolig ligger lidt udenfor. middelalderlandsbyen Bargemon i det centrale Provence. Villaen er fuldt udrustet, og har plads til 8 personer. Fra den overdækkede terrasse er der en vidunderlig udsigt ud over dalen mod syd til Claviers og det illuminerede klokketårn.

 

Duftende lavendler blander sig med rosmarin og nerier mellem talrige oliventræer placeret overalt på den niveaudelte naturgrund. Villaen har egen pool til alle størrelser, og den bruges flittigt fra forår til efterår, hvor man mærker de over 300 solskinsdage i Provence helt ind i sjælen.

 

 

Tæt på alt

 

Der er ca. 15 minutters gang til Bargemon, som med sine 7-8 restauranter og 2 barer tilbyder skyggefuld tilflugt. Fra byen er der nordpå kun 30 minutters kørsel til det storslåede naturfænomen, Gorges du Verdon, som er Europas svar på Grand Canyon, og sydpå Rivieraen ligeledes 30 minutter i bil.

 

Skisport er en mulighed – de kendte områder, Isola2000 og Auron, ligger 2 timers kørsel væk, men indenfor en time ligger et mindre område, Parc Naturel Régional du Verdon.

 

Fra Nice og Marseille er der flere daglige flyforbindelser til Skandinavien.

 

 

Og mere endnu ...

 

Til de, der ikke kan få nok af idyllen, tilbyder storbyerne Nice, Cannes og Marseille international atmosfære, shopping og underholdning, og metropolerne kan nås på mindre end 1˝ times bilkørsel.

 

Indenfor 30-40 min. kørsel fra huset finder man 3 udfordrende og kuperede golfbaner.

 

Se mere på www.st-endreol.com, www.chateau-taulane.com og www.golfderoquebrune.com for beskrivelse, priser og reservation.

 

Det anbefales samtidig at reservere buggy.